Jeg deler smagsprøver ud i forskellige supermarkeder, og står derfor bare der og spørger folk om de vil smage. Sidste weekend var jeg i et supermarked tæt på centrum at København. Af en eller anden grund var der småt med mennesker og ingen gad at smage. Tilgengæld ville folk gerne have hjælp (jeg var åbenbart den eneste person man for det meste kunne finde i butikken). Så jeg blev oftes spurgt om hvor den og den vare var - og om de havde det, og der ikke kunne åbnes en kasse og hvordan det og det kunne være.
Efter at ha' stået sådan et sted i omkring 8 timer, begynder man at vide hvor nogle af tingene er (især når man har intet andet at gøre end at glo på de ting man kan få øje på), og så er det en super dejlig følelse når man kan hjælpe folk og ikke skal sige "Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, for jeg arbejder her som sådan ikke. Men du kan spørge en af medarbejderne.". Ca. 50% af de mennesker jeg fortæller dette, er helt forstående, nogle underskylder endda - den anden 50% forstår det ikke, eller bliver direkte vrede. Nogle gange er jeg sikker på de mistænker mig for at lyve.
Værst blev det dog, da nogle kunder havde problemer med flaskeautomaten. Og da jeg gik forbi klagede de til mig, og jeg måtte fortælle at jeg ikke arbejdede der, men delte smagsprøver ud, og at de måtte tage fat i en anden medarbejder. Jeg gik derefter ud på lageret hvor jeg skulle pakke mine ting sammen. Efter lidt tid begyndte de at hamre på væggen ind til lageret, meget voldsomt. Lidt efter åbnede de en lille låge der var og råbte af mig. Jeg var åbenbart den ENE person de mente skulle lave den flaskeautomat. Den måde de opførte sig på var faktisk lidt skræmmende og truende. Jeg gik efter dette ud endnu en gang, og fortalte dem at jeg intet kunne gøre, jeg arbejdede her ikke - men jeg ville finde en medarbejder til dem. Så, det ikke altid folk er helt venlige i supermarkeder.
