Endnu en Jonas bror

Excuse me...

(they grow up so fast - 
seriøst han er 27, I feel so old)

Nu har Joe Jonas udfoldet sig selv, på en ret smuk måde. Eller whatever.

Det jo ikke høj kunst, men det holder sgu ret meget alligevel.

DNCE hedder bandet, hvor Joe Jonas er forsanger, og synes sgu det virker ret okay. Bedre end det hans lillebror har gang i - han er faldet ned i et hul - efter han lavede den enormt søde og charmende sang 'Jealous' - og samtidig med lidt for meget sexisme.. eller ved ikke om det direkte er sexisme, men han bidrager da ihvertfald ikke positivt til den måde kvinder bliver udstilles i musik og musikvideoer.

Anyways, tilbage til Joe Jonas og DNCE. Det er et bestående af 4 medlemmer. Min yndlingsdetalje er, at den ene er en kvinde. og så tænker man, what slap af, en enkel kvinde ud af 4, er det så specielt? og så svarer jeg: Hell ja, det specielt. Det er altså ikke ofte man ser blandede bands, og generelt er der et stort overtal af band med mandlige bandmedlemmer. Det er der altså - og det er fordi kvinder ikke gider, eller måske fordi samfundet bedre kan acceptere og godtage mandlige musikkere, I don't know.

En kvindelige forsanger er måske ok normalt, men det er ikke tilfældet her.

For jo, selvfølgelig er kære Joe Jonas forsangeren i bandet, og det kvindelige medlem JinJoo Lee er guitarist i bandet. Cool girl, siger jeg bare.

Nå, men mit budskab her er bare, at.. hey, fedt Joe, godt du udfolder dig musikalsk igen, og især når det er på en musikalsk fed måde. Du havde sgu aldrig helt fungeret solo... tror jeg..?

Musikpræsentation: Deres ene sang hedder 'Toothbrush', er faktisk damn cute. Og ja, jeg hader faktisk at jeg bør fremhæve det. Overvejede ikke at sige noget, men fordi det er så UNORMALT, så skal det sgu lige nævnes. De bruger en kvinde som er en NATURLIG STØRRELSE. øh hallo! Forstår I det? Hun er ikke ved at knække over fordi hun er så tynd. Jeg siger, mega respekt for det, FORDI det faktisk er at gå imod strømmen og gå imod det vi forventer og er vant til at se.
 

Og så lige endnu en ting. Synes lidt Joe havde et par problemer med at synge da han var yngre - han kæmpede lidt med det, som om det var hårdt og stemmen ikke helt kunne klare det han gerne vil have.. ja whatever hvad ved jeg om at synge. Men efter at have set ham spille live, så bliver jeg næsten helt stolt, han gør det sgu godt den kære Joe. Det som om hans stemme er blevet langt stærkere, meget mere stabil og han har helt uden tvivl meget bedre kontrol over den.

Og så lige, efter at have talt så meget dårligt om Nick Jonas, så synes jeg lige jeg vil dele denne lille video, for hell that's cute.
DNCE optræder med 'Cake by the ocean' og Joe gør det seriøst godt. Men det sødeste er lige, hvis du spoler frem til 0:50 (og egentlig mange gange igennem klippet - for kameramanden har lige fanget noget for godt til tv), så står lillebror altså og synger med... ååååååååååååååååååh

The way he looks

Har lige set den SØDESTE brasilianske coming-of-age film. Det sådan en film som får mig til at tro på, at gode film stadig eksisterer. Jeg blev så glad af at se den.

Den handler om den blinde Leonardo som går i skole, bliver mobbet, og har en bedste veninde Gi og et par lidt overbeskyttende forældre. En dag kommer så en ny dreng i klassen, søde Gabriel med krøllet hår og et sødt smil, og som hele tiden glemmer at Leo er blind og ikke kan se måneformørkelsen eller billedsiden af en film. Leo kan ikke se Gabriels charme og mørke øjne, som pigerne i klassen falder for (fordi han er blind), men hans personlighed falder han for næsten med det samme.

Og så til skuespillet. Øh hallo! Ham der spiller Leonardo er IKKE BLIND i virkeligheden!! Altså jeg var sådan 99% sikker på at han var. Hvad fanden sker der for overvældende godt skuespil?? Hvordan kan man spille blind så overbevisende, have så tomme øjne, reagere så naturligt på overraskende berøringer, når man faktisk KAN se? Jeg er overvældet. Wow. wow og wow.

Filmen var Brasiliens oscar-kandidat til bedste udenlandske film 2014. Den blev ikke en gang nomineret. Det er mig helt uforståeligt. Men til gengæld har den vundet en lang lang række andre priser. Den vinder ihvertfald prisen for årets mest cute film, fra mig af.

Årets anbefaling (so far)

Se dansk film!

Jeg vil gerne anbefale ALLE OG EN HVER til at gå ind og se den danske 'I Blodet'! Den har premiere d. 15 september (så den har haft premiere) og det er den film, jeg på filmpuls har givet det højeste antal stjerner so far :o!

’I Blodet’ er et fantastisk smukt portræt af København, som man ikke har set før i film. Dette er nemlig det København, vi oplever til hverdag (os der bor i København i hvert fald). Jeg kan mærke byen, og jeg kan smage den igennem filmen. Stemningen og følelsen er gengivet så virkeligt, at det føles som om, at jeg selv er til stede. 

Det er en smuk og meget realistisk fremstilling, af byen og de unge mennesker der bor der. Et portræt af denne unge generation i 20’erne (som jeg selv er en del af). De fester, forelsker sig, ter sig åndssvagt – men ikke uden at forstå det ansvar de står med. De går til eksaminer på universitetet, de mærker solen i de Københavnske gader og på cykel om eftermiddagen med en øl i hånden. Det er et portræt af at leve i 20’erne, hvor man er voksen, man har ansvar og man forstår det – men man ved ikke helt, hvem man egentlig og hvordan man skal leve sit liv. 

 ‘I Blodet’ er på mange punkter den danske ‘Oslo 31. august’. Og her skal det understreges, at det ikke er ment på nogen negativ måde (alá han stjæler bare fra Trier, fordi han ikke kan være selvstændig). Både fordi ’Oslo 31. August’ er en hel igennem fantastisk og flot film, som virkelig rør mig dybt. Men især fordi, ’I Blodet’ formår at fortælle sin helt egen historie, men med den samme balance af at være enorm virkelighedstro, helt nede på jorden og rolig, samtidig med at være intens og dragende på helt samme måde som ’Oslo 31. august’ er. Og på samme måde, så fortæller den som sådan ikke en meget specifik historie, men fremviser en stemning, et sted i livet, en by og en tid. 

’I Blodet’ fortæller en interessant fortælling om ungdommen, om grænsen mellem at være voksen og ung – om at prøve at finde sig selv. Om Simon som ikke kan finde ud af sig selv og hvor han skal hen, og som bare bliver ved med at fucke sit liv op. Han har et rodet sind og kan ikke styre sine handlinger. 

Filmen er visuelt en virkelig smuk og lækker film. Den indeholder mange sekvenser og montager bare med flotte billeder, som skaber stemning. Og derudover så er de ”almindelige” scener med egentlig plot og dialoger osv også enormt flotte og bare æstetisk tilfredsstillende. Den visuelle side rummer en høj oplevelse af kvalitet. Det hele er filmet i håndholdt, hvilket giver denne fantastiske virkelige og nære oplevelse (ps. Kan du ikke klarer meget håndholdt kamera så må du nok vente til den kommer på dvd). 

Den er filmet på højde med karakterne, så vi er ved dem hele tiden. Man kan føle den varme sommer igennem billederne, og mærke festernes tæthed og karakternes blikke. Festscenerne er også rigtig flotte, lyset er virkelig imponerende, og flere billeder vikles ind i hinanden og ligger i flere lag, hvilket giver en smuk effekt og sikkert en masse symbolske kloge virkninger og fortolkninger, som jeg ikke lige vil kaste mig ud i. Derved har billedsiden en meget store del i den oplevelse, jeg også snakkede om jeg fik fra historien, med nærværet og intensiteten.