Jeg ved det.. hvad sker der for mig? Jeg er snart ret så utroværdig. Jeg bliver VED med, at fortælle om film, som jeg priser op og ned, som jeg fortæller jeg elsker, og som næsten er noget af det bedste der findes. - Jeg er imponeret selv. Det jo ikke fordi jeg bliver SÅ let narret - og der skal altså noget til før jeg elsker enfilm. Men alligevel, så det som om jeg er inde i en stime (det ikke nu jeg skal nævne, at jeg skal ind og se "En Kongelig Affære" på onsdag, som vidst forventet også er ret så fantastisk?). Det vilde er, at jeg ingengang har nævnt ALLE de fantastiske film. - Jeg har også set "Hugo", som var super sød og dejlig - og "An Artist" som bare var helt enorm dejlig og skøn en film!!.. Men nu er det sådan, at jeg kun skriver anmeldelser af film, som jeg har noget at fortælle om, og om film, som jeg synes er så fantastiske, at jeg bliver nødt til at fortælle jer om det! - Og ja, de ER fantastiske de film, det ikke bare mig, som er for let påvirket (tror jeg ikke?) ... Ihvertfald... HER, kommer nu endnu en... Nu om filmen:
The Hunger Games
Jeg vil gå så langt som at sige, at dette, denne film, er den bedste filmatisering jeg NOGENSINDEN har set. Ja, altså den filmatisering af en bog, som jeg har læst. (de fleste film nu om dage er jo filmatiseringer). Okay okay, det er måske ikke SÅ stort et antal bøger, som er blevet filmatiseret, som jeg har set. Men STADIG! - Ja, jeg kan fortæller, at den overgår Twilight (måske ikke SÅ svært) og den overgår også Harry Potter filmene! Det sandt! Og det jo ikke fordi jeg ikke bryder mig om Harry Potter filmene - jeg er jo sådan set ret så vild med dem. Det noget af en bedrift siger jeg jer...
Men hvorfor var den så den bedste filmatisering?! Jeg synes den var fuldstændig fantastisk og perfekt. Kan ikke finde én ting at klage over. Da den var færdig spurgte jeg mig selv, "når, hvad skal der klages over?" (for jeg kan altid finde noget jeg ikke er glad for, når det er bøger jeg elsker, som er filmatiseret) og jeg kunne intet finde. Jeg sad bagefter og tænkte for mig selv. - Wow, det sgu rigtigt Line, det er sket, de har kunne filmatisere en bog helt, som det burde være. Der manglede da selvfølgelig ting, kan ikke undgås, men det betød intet, det gjorde det virkelig ikke og det var bare HELT, som det skulle være!! Men det jo ikke bare handling og ting som sker, der er andet som skal passe. Når man læser en bog, så er man inde i det her specielle univers, som ligemeget hvad en film 100% ikke kan skabe - for det er jo en anden ting. Men med The Hunger Games, er det en sjælden gang sket, at bog og film giver mig den samme følelse, jeg føler jeg var i det univers, som bogen skabte. Jeg følte de var, som i bogen - selvom billederne jo ikke er de samme, som dem jeg skaber i mit hoved. Men bog og film virker her som ét og jeg behøver ikke tænke: "okay, det fint, bare tænk påfilmen, som en ting for sig selv".
Og så skal det lige siges.. Jeg er ikke bare en sindssyg fan, som vil elske alt, som kommer ud af en bog jeg har læst. For jeg var ikke fuldstændig sindssyg forelsket i bogen - Den er ikke mine yndlings - super spændende, men af en eller andet grund gik noget galt... Tror jeg havde alt for høje forventninger?! Men altså... historien er jo fantastisk og den er så dejligt skrevet så.. Fantastisk bog stadig, MEN! Jeg er jo normalt ret kritisk overfor filmatiseringer - derfor kan jeg sige, at jeg ikke er blevet blændet af min kærlighed til bogen.Filmen var virkelig flot. De havde fundet nogle geniale steder, at filme (hvis ikke det hele var studie). Men seriøst. Sceneri var GENIALT, smukt og der lå bare SÅ meget i det, alle de detaljer - fantastisk. De havde bare gjort det SÅ godt! Kostumer var fantastiske, intet at klage over - SÅ fedt! De havde fanget alle de rigtige ting fra bogen. Altså, bare SÅ flot det hele!!
Filmen var, som bogen også er, bare mega spændende og man føler bare så meget med karakterende, følte virkelig alting, som jeg meget sjældent gør med andre film!! Man er HELT inde i det, og man tænker "Hvordan ville jeg føle hvis det var mig?!" og ofte FØLER man det som om det var en selv. - Det svært, at forklare dette uden, at spoile og skulle referere store dele af historien, så jeg gør det nok ikke så godt. Men virkelig, den film fik mig bare til at føle SÅ mange ting!! (som bogen også gør) - Man væmmes, er spændt, ramt hårdt, rørt, forfærdet, forarget, bange og skræmt. Der er så mange ting... men som sagt, må jeg hoppe over og ikke gå for meget i dybden, for det bliver for meget (LÆS OG SE BOGEN xD). Altså virkelig... Bogen vækker så mange følelser og tanker, og det vildt den måde de har formået at få det med i filmen!! Jeg græd også flere gange i filmen - jeg det lyder, som om det er ved at blive en vane?! Men nej.. altså... virkelig, det var så rørende, den måde de havde billedret det på!! Altså.. wow.. Og kuldegysninger. De beskrivelser der er i bogen, er simpelthen så smukt bragt til live i filmen.Fantastisk er utrolig flot filmet, de valg de har taget er bare fantastisk. Der er meget håndholdt kamera, men for det meste fungerer det bare super godt!!
og så skuespillet er jo bare genialt - Jennifer Lawrence er jo fantastisk!! Hun er bare så vildt dygtig en skuespiller!! - alle de skuespiller de har med, er virkelig godt valgt. Jeg har været ret irriteret over castet før - pga. udseende, men det betyder virkelig INTET mere. Jeg var faktisk overrasket over hvor dygtige de andre skuespillere også var. Virkelig imponerende, og bare som det skal være.
Men, ja, fantastisk film - da den kom til enden sad jeg bare og virkelig virkelig inderligt ønskede, at den ville fortsætte og være meget længere!!!! Har super meget lyst til at se den iiiigeen!!! IP!bog
(mine "anmeldelser" bliver længere og længere xD)
