Laver den her igen, fordi det bliver mere og mere mærkeligt for hver gang

Mine svar da jeg var 15, 18 og 22. 

Navn: Line
Kælenavne: Lino 
Alder: 26 år 
Fødselsdag: 26 April 1993 
Hårfarve: Lyst brunt - en bare brunt? Vil altid se mig selv som mørkeblondt, men det nok ikke sandheden
Øjenfarve: Grøn 
Klasse: 2. semester kandidat
Hoppys: Film, dans, bøger, mad
Fritid: Afhængig af mobil og computer. Danser. Stener
Livret: Elsker mad for meget til at vælge! 
Y-film: Moulin Rouge! 
Y-tv serie: Uh, det ved jeg ikke..
Y-tv kanal af DR1,DR2 eller TV2: Hm, DR1 (DR3 hvis det var en mulighed)
Y-radio kanal: P3 - altid. Tilføjer lige podcast og radioprogrammer: Dansker Bingo, Curlingklubben, Dårligdommerne, Han Duo, Third Ear, Stemmernes Tårn
Y-Dyr: Ulv! 
Y-øjenfarve: grønne - selvglad, huh?
Y-By: København, Rom
Y-bog: The Book Thief - muligvis ja.
Y-tegneserie: Elverfolket! - vil altid være min store kærlighed.
Y-blad: Historie
Y-forfatter: ? 
Y-drengenavn: Nikolaj, Sebastian, Jonathan - navne i den dur. 
Y-pigenavn: Gerne navne som lyder som en krydderurt eller blomst. Det lyder mega piget og gammeldags, men synes det søde navne.
Y-skuespiller: Hm..? Lige nu er jeg all over Taron Egerton
Y-Band: Bastille, Lukas Graham, The Script
Y-teater forestilling: Musicals all the way. Det nok Lion King eller Phantom of the Opera 
Y-hjemmeside: Youtube og Instagram
Y-instrument: Trommer?
Fan af: hvor er grænsen mellem fan og bare sådan "kan lide". Det er lidt svært at sige.
- Musik: Troye Sivan, The Script, Lukas Graham, Bastille, The Beatles, 
- Skuespillere: Taron Egerton, Jakob Oftebro, Timothee Chalamet, Armie Hammer, Rami Malek, Jude Law
- Forfattere: Kristin Cashore, J.K. Rowling
- Andet: Baz Luhrmann, Elverfolket, Eventyrteateret, Herre håndbolds landsholdet, Disney, 
Ord som du kommer til at sige i stedet for det rigtig ord: guld-sølv. Generelt bare noget jeg gør. 

Navne jeg kan lide nu

.. Hvordan mon det ser ud om et par år? Det vil være sjovt at se hvordan den ændrer sig :)

• William
• Jonathan
• Cornelius 
• Julian
• Niklas
• Nikolas
• Rasmus

At sælge sig selv på youtube

Jeg har set youtube videoer i mange mange mange år.. 10 år tror jeg det løber meget fint op i. Og jeg har længe fulgt forskellige vlogs. Vlogs er video blogs. Når forskellige personligheder sidder og fortæller mærkelige anekdoter og fortæller om deres liv. Det kan lyde kedeligt. Men hvis det er humoristiske eller meget relaterbare personer, så er det faktisk utrolig underholdende.

Dan Howell, den youtuber jeg følger mest ihærdigt :)

De youtubere jeg har set vlogs fra, er alle enten amerikanske, australske eller britiske. Og det det. Jeg har aldrig har interesse for de danske. Men det er som om de seneste år, at Danmark pludselig har opdaget youtube, og der nu er danskere som bliver kendte på youtube. og det tog fandme lang tid. 

Charlie Mcdonnell (Charlieissocoollike), den første youtuber
jeg flugte fast - og har fulgt i godt 8 år. 

Jeg vil ikke lyde som en snob på nogen måde, men hold da helt op, det indhold der er på de danske youtube kanaler er på en seriøst lavt niveau. ja undskyld, men det sgu virkelig noget værre lort. Det total tomt indhold størstedelen af det. Jeg har selvfølgelig ikke set det hele, men jeg har ikke set én dansker som kommer tæt på at skabe noget ordentlig indhold. 

Som sagt, jeg har fulgt youtube vloggers i 10 år. Og jeg er begyndt at se en lille forandring... hos nogle vloggers. De sælger sig selv voldsomt meget, for reklamepenge. Det er ikke alle der gør det, skal jeg starte med at sige. Slet ikke. Heldigvis, for jeg synes det er usmageligt den måde de gøres på. Det er næsten prostitution. Især audible.com har af en eller anden grund formået at købe halvdelen af youtube. Nogle vloggers reklamerer for dem én gang om ugen (hvis de laver videoer så ofte). Det altså usmageligt.. Ofte laver de hele videoer, som er sponsoreret af bestemte firma - det er fint, det jo helt okay at en video er sponsoreret, det er de ofte. Men når de er sponsoreret på en så voldsom måde, at alt indholdet faktisk er en "annonce" (som det hedder i reklamesprog), så bliver jeg forarget. 

Der er ligeledes forskel på HVEM der sponsorerer. For ja, alle store youtubere skal tjene penge, og de gør det igennem reklame og sponsorarter. Og det er sgu helt fair. Men der er sgu forskel på, om Dan og Phil på deres spilkanal spiller et spil som de har fået betalt, og reklamerer lidt for det, og så hvis en youtuber taler en hel video om en ny snack, hvis deres primære fokus er på make-up.

Mit egentlige fokus, eller det jeg ville komme frem til med dette indlæg er, at jeg er i chok over for tydeligt og total uhæmmet DANSKE youtubere er sponsoreret. Det er som om de har ingen grænse, og glædeligt sælger deres sjæl til hvem som helst. 

Hvordan kan du som youtuber, føle du har noget på hjerte du vil ud med - eller hvis du bare elsker at tale til et publikum, at underholde - hvordan kan du så have det okay inderst inde med, at du så tydeligt sælger din sjæl til firmaer og reklamerer for dem. Så har man jo ingen forståelse for troværdighed, stil og image. MEDMINDRE - og det jo som sådan fair nok, selvom det usmageligt og gør en som person uinteressant underholdning - at man blot vil tjene penge, og derfor er iskold, og tager imod hvem end der vil give en penge. 

Troye Sivan og Tyler Oakley reklamerer
regelmæssigt for audible.com 

Hvorfor er der ikke nogle som stopper dem, som sætter grænser? Der er jo ikke nogen andre medier som tillader så uhæmmelig voldsom og eksplicit reklame. Og jeg ved nemlig, at mange youtubere faktisk har agenter - managers. Splay er et dansk firma, som har yotubere ansat, som står for management osv. Hvordan stiller de ikke større krav??

Du sidder måske og tænker, slap af Line værre er det heller ikke. Men så vil jeg glædeligt vise dig nogle eksempler her:

Meget diskret Burger King sponsorering: 

Det er seriøst den samme blogger, som lige smutter helt koldt over til konkurrenten:

Her er der sammenhæng mellem produkt og video-emne. Dog stadig meget tydelig reklame, som føles unaturligt.:

 

Mine anmeldelser

Synes det var lidt sjovt at samle alle mine anmeldelser (fra Filmpuls) ind til videre. Var nysgerrig omkring hvor mange stjerner jeg gav. Kan fx. se jeg aldrig har givet 6 stjerner. Og aldrig kun 1. 

SKUM eller Facebook?

Jeg kom til at tænke på, at jeg er lykkelig over der ikke var Facebook da jeg var ung.

Jeg var sådan en type, som elskede at skrive om ting jeg elskede... som man kan se med den her blog, hvis man kigger helt tilbage. 2007, was the year.
Omkring den alder, er man normalt besat af noget, en rigtig teenage fangirl - om det så er Justin Bieber (please no), One Direction eller som mig, Tokio Hotel.

Den gang, havde jeg SKUM. Jeg lavede mit første indlæg på bloggen på min SKUM-profil i 2005. 11 år siden. Det var et billede af min hund fra hundeparken. Et chat-agtig-spil, hvor man har en hund som sin avatar, som man så kan udvikle. Det fylder år, og den kan stige i grader. Jeg nåede op til den anden-højeste grad, hvilket der virkelig var få der gjorde. Alle synes man var cool hvis man var så højt oppe. Der var virkelig et hieraki i det. Før jeg havde fan-"besættelserne" havde jeg gode venner, som jeg talte med hver dag og jeg havde steder at diskutere emner med andre unge mennesker.
Jeg havde SKUM og hundeparken.

Det var sgu gode tider. Og det er fedt at have en blog hvor man kan komme ud med sin kærlighed og tanker om forskellige ting. Hvilket jeg gjorde. De lukkede SKUM i 2011, sammen med Boogie og alt andet ungdomsmæssigt DR havde på det tidspunkt. Alt der hørte til min ungdom. Det ærgerligt det ikke er der længere. Det var sgu noget specielt. Jeg har gemt min blog, overført den til word.

Udover at have en profil, kunne man deltage i debatter om alt i verden, med alle de andre brugere på SKUM.

Men, det som er pointen her er: jeg havde brug for sådan et sted til at skrive ting ned, og dele billeder, citater og oplevelser. Men jeg havde ikke som sådan brug for folk jeg kendte så det. Og det er her Facebook kommer ind i billedet. Hvis Facebook fandtes den gang, i stedet for SKUM, var det jo der jeg ville have skrevet alle de ting. Og det samme gør unge sikkert i dag. Men jeg tænker bare: Hvor er jeg glad for, jeg havde et andet sted end Facebook til at komme ud med mine tanker. Hvor er jeg glad for, at jeg ikke skulle skrive disse ting til alle jeg kender, til hele min omgangskreds. For jeg tror egentlig bare man har behov for at komme ud med nogle ting, sige nogle ting, men det ikke handler om behovet for at vise det til andre, eller få opmærksomheden.
Men man får opmærksomheden på Facebook. Og hvor er jeg glad for, at jeg kan have de her ting, som jeg har skrevet ned og gemt, men som ikke behøver at være viden og offentlighed for alle mennesker jeg overhoved kender.. Som jeg ikke føler jeg bliver nødt til at slette, fordi det er pinligt eller noget jeg ikke vil have alle skal vide.

Jeg ved ikke helt om det giver mening for andre. Men SKUM, og andre fora på nettet, var virkelig gode steder. Det var steder hvor man kunne møde og tale med folk, som havde samme interesser og var unge som en. Man behøvede ikke se de samme mennesker på Facebook som i virkeligheden, og skulle bevise sig overfor dem. Man kunne have en anden omgangskreds, et andet liv, på internettet. og det ved jeg ikke om de unge får på samme måde med Facebook.

SKUM var et godt sted, for unge til at komme ud med deres tanker og følelser, uden at skulle dele det med alle de kendte. SKUM var et sted for unge mennesker, hvor de kunne være fælles om ting. Jeg synes det er sørgerligt de lukkede den ned.

Min SKUM forside den dag de lukkede:

Pendler-livet: Højt musik

Jeg er jo pendler, og rejser fra København til Odense, og fra Odense til København. Jeg sidder på en dag ca. 3 timer i et tog. Det er hurtigt man får vaner og holdninger til hvordan tingene skal være.
Nogle dage er dårlige og man kan intet overskue, nogle dage er fine. Hvis man sidder og arbejder, skal der helst være helt stille, og så kan man godt blive meget vred på to tøser der taler højt og griner sammen, en lille dreng som synger hele vejen, eller gamle mennesker der ikke kan stoppe med at tale.

Der er nogle sociale regler, som gælder, som ikke er sagte men som ligger i samfundet. Ting vi synes er god opførsel og ting der ikke er. Måske har vi lært dem da vi var små af vores forældre, måske har vi bare fulgt med strømmen og gjort som andre.

Især Danmark er et specielt land. Det er ude fra normalen, hvis en fremmed taler til dig i toget eller bussen - og det er kun gamle mennesker der gør det af og til. Så skal man også være i humør til det. Jeg plejer bare at tage min høflighed på, og svare igen. Nogle gange stopper de med at tale, nogle gange er det hele vejen du får lov til at høre på dem. Det kan være super hyggeligt - talte en gang med en kunstner fra Island, som havde boet i næsten alle lande, kendte den oprindelige historie på hvorfor alle mulige lande fik de lande de fik (altid efter en kvinde), og var forarget over hvor mange gamle ord unge ikke kendte, at de ikke lærte i skolen hvor ord stammer fra - fx. navnet på Odense. Nå ja, og så var teknologi noget af det værste - sjovt når jeg så fortalte ham jeg studerede Medievidenskab.
Men der er bare de her regler, og når turen med toget er ens hverdag, så bliver man meget vant til hvordan tingene er og hvordan de skal være - hvis folk ikke følger de regler, kan man på dårlige dage blive virkelig irriteret.

Der er så også bare sociale regler, hvordan man opfører sig i det offentlige rum, som der ikke burde være så svære at forstå. Og så alligevel.
Jeg har flere gange oplevet det her - Folk der spiller HØJT musik, på højtaler, i toget. Så højt musik, så alle kan høre det. En tog kupé hvor alle er helt stille, sidde på deres computere, arbejder - der er ikke en gang nogen der taler. MEN, en idiot sidder og spiller højt musik og forstyrer alle 20+ mennesker der sidde her.
Hvad helvede er det for en måde at opføre sig på? Jeg bliver så træt. Hvordan kan man ikke have nogen som helst forståelse for det offentlige rum, hvordan kan man ikke se, at det er total socialt upassende og uacceptabelt. Hvordan kan man være så ego-centret at man ikke forstår, at selvfølgelig gider folk ikke høre på dit musik?
Det er en så genvendende ting, at jeg næsten forventer det, når jeg sætter mig i toget. Jeg har oftere hørt folk spille højt musik i intercity toget end i en BUS eller et S-tog. WTF IS THIS???

Lidt agressiv på twitter

Men det er næsten endnu mere interessant, at ikke en eneste siger noget til personen. Ikke én går hen og siger, "Hey slukker du ikke lige for musikken?". Ikke en gang billetkontrollørerne siger noget.
Jeg tør jo heller ikke selv gå derhen. Jeg sidder bare her og bliver mere og mere irriteret. Prøver at skrue højt op for min egen musik (som jeg selvfølgelig har i høretelefoner). Det vildeste er nok at skrive nogle sure tweets, eller skule ondt henimod personen. Men ingen tør tage den konfrontation, at gå hen og sige til nogen, at det er enormt irriterende at de spiller lorte musik, som vi alle kan høre.

Der er ingen der tør, fordi så skal de jo tage kontakt til andre mennesker - så skal de ud fra deres egen lille private boble, som alle gemmer sig i i det offentlige rum. Og jeg gør det selv, 100%. Jeg elsker at jeg kan være mig selv, at jeg ikke skal konfronteres med andre mennesker, bare fordi jeg er udenfor hjemmet. Det fair. Det betyder så bare også, at ingen tør gøre noget, når nogle går total udenfor normen, og opfører sig på en hel anden måde end vi forventer man gør.


Bare lige en tanke jeg havde, lige nu, når jeg har siddet i 1 time og hørt på noget lorte musik, på et sprog jeg ikke kender, som spilles højt i det tog jeg sidder i - som så også lige er 25 minutter forsinket. øv.

Min biobillet-væg

Jeg har taget den ned nu, skriften forsvandt pga lyset

 

For the fun of it

Mine svar da jeg var 15, og da jeg var 18!

Navn: Line
Kælenavne: Lino 
Alder: 22 år 
Fødselsdag: 26 April 1993 
Hårfarve: Lyst brunt 
Øjenfarve: Grøn 
Klasse: - 
Hoppys: Film og bøger og tv-serier 
Fritid: Stener på computer 
Livret: Elsker mad for meget til at vælge! 
Y-film: Moulin Rouge! 
Y-tv serie: Sherlock 
Y-tv kanal af DR1,DR2 eller TV2: Hm, Dr1 
Y-radio kanal: P3 
Y-Dyr: Ulv! 
Y-øjenfarve: grønne 
Y-By: København, Rom, New York
Y-bog: The Book Thief
Y-tegneserie: Elverfolket! 
Y-blad: Historie 
Y-forfatter: ? 
Y-drengenavn: Nicolas 
Y-pigenavn: Melissa 
Y-skuespiller: Johnny Depp
Y-Band: The Script 
Y-teater forestilling: Come Together! 
Y-hjemmeside: Tumblr 
Y-instrument: Saxofon 
Fan af: Musik: The Script, Stromae, Lukas Graham, Bastille, The Cute, The Beatles, The Rasmus, Skuespillere: Johnny Depp, Jennifer Lawrence, Benedict Cumberbatch, Tom Hiddleston, Martin Freeman,  Jude Law, 
Forfattere: Kristin Cashore, Cassandra Clare, John Green, J.K. Rowling
Andet: Baz Luhrmann, Elverfolket, Eventyrteateret, Herre håndbolds landsholdet, Disney, 
Ord som du kommer til at sige i stedet for det rigtig ord: guld-sølv, orange-lyserød,

Student 2013

 

Forårshår

May

Fraklip fra endnu en danskfremlæggelse

Tihi. Man bliver sådan lidt mærkelig når man har prøvet i 4 timer at få filmet en ordentlig fremlæggelse.

FLE 2013

Folkeskole minder: Universets skabelse

Okay.
En gang i 3-4 klasse fortalte vores lærer os om Big Bang teorien. Børn på 10 år...
Det hun så forklarede var, at det var en ide om, at verden var blevet skabt fordi to planeter var stødt ind i hinanden, og bang, så var verden blevet skabt. Verdens skabelse simpelthen... og big bang teorien...
1. Hvad fuck, hvor kom den ide fra?
2. Det her har INTET med big bang at gøre?!
3. To planeter stødte sammen? Skulle det skabe VERDEN?
4. Hvorfor lære os om big bang teorien, det er ikke helt let...

Især punkt 3 undrede mig, endda den gang husker jeg. For hvordan kan det være universets skabelse, hvis der allerede var planeter?!?
Så tænker jeg, at hvad ide nok var, var at det skulle være JORDENS skabelse hun ville forklare. Aha. Først og fremmest er det på INGEN måde rigtig. Derefter.. det har stadig intet med big bang teorien at gøre?

Det kan nok ikke undre nogen, at 10-årige jeg ikke fattede en brik af big bang teorien.

Men det bliver vildere. For så satte vores lærer os til at skrive ned, hvad VI troede på. Big bang teorien eller at gud skabte verden... Wow, flot, sæt 10 årige til det, jaah.... Hvad er det dog for en opgave?
Jeg fattede intet, og var i total forvirring. Men jeg var dog 100% sikker på jeg ikke troede på at gud havde skabt verden, så jeg måtte jo tro på det andet...
Tough school day. 

Nytår