Super kikset at dele en Instagram-story, men det var lige den letteste måde jeg kunne dele hele processen for min leg med do it yourself japansk minifigurer-slik.
Viser opslag med etiketten Hverdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hverdag. Vis alle opslag
tirsdag den 18. juni 2019
onsdag den 9. marts 2016
Pendler-livet: Højt musik
Jeg er jo pendler, og rejser fra København til Odense, og fra Odense til København. Jeg sidder på en dag ca. 3 timer i et tog. Det er hurtigt man får vaner og holdninger til hvordan tingene skal være.
Nogle dage er dårlige og man kan intet overskue, nogle dage er fine. Hvis man sidder og arbejder, skal der helst være helt stille, og så kan man godt blive meget vred på to tøser der taler højt og griner sammen, en lille dreng som synger hele vejen, eller gamle mennesker der ikke kan stoppe med at tale.
Der er nogle sociale regler, som gælder, som ikke er sagte men som ligger i samfundet. Ting vi synes er god opførsel og ting der ikke er. Måske har vi lært dem da vi var små af vores forældre, måske har vi bare fulgt med strømmen og gjort som andre.
Især Danmark er et specielt land. Det er ude fra normalen, hvis en fremmed taler til dig i toget eller bussen - og det er kun gamle mennesker der gør det af og til. Så skal man også være i humør til det. Jeg plejer bare at tage min høflighed på, og svare igen. Nogle gange stopper de med at tale, nogle gange er det hele vejen du får lov til at høre på dem. Det kan være super hyggeligt - talte en gang med en kunstner fra Island, som havde boet i næsten alle lande, kendte den oprindelige historie på hvorfor alle mulige lande fik de lande de fik (altid efter en kvinde), og var forarget over hvor mange gamle ord unge ikke kendte, at de ikke lærte i skolen hvor ord stammer fra - fx. navnet på Odense. Nå ja, og så var teknologi noget af det værste - sjovt når jeg så fortalte ham jeg studerede Medievidenskab.
Men der er bare de her regler, og når turen med toget er ens hverdag, så bliver man meget vant til hvordan tingene er og hvordan de skal være - hvis folk ikke følger de regler, kan man på dårlige dage blive virkelig irriteret.
Der er så også bare sociale regler, hvordan man opfører sig i det offentlige rum, som der ikke burde være så svære at forstå. Og så alligevel.
Jeg har flere gange oplevet det her - Folk der spiller HØJT musik, på højtaler, i toget. Så højt musik, så alle kan høre det. En tog kupé hvor alle er helt stille, sidde på deres computere, arbejder - der er ikke en gang nogen der taler. MEN, en idiot sidder og spiller højt musik og forstyrer alle 20+ mennesker der sidde her.
Hvad helvede er det for en måde at opføre sig på? Jeg bliver så træt. Hvordan kan man ikke have nogen som helst forståelse for det offentlige rum, hvordan kan man ikke se, at det er total socialt upassende og uacceptabelt. Hvordan kan man være så ego-centret at man ikke forstår, at selvfølgelig gider folk ikke høre på dit musik?
Det er en så genvendende ting, at jeg næsten forventer det, når jeg sætter mig i toget. Jeg har oftere hørt folk spille højt musik i intercity toget end i en BUS eller et S-tog. WTF IS THIS???
Men det er næsten endnu mere interessant, at ikke en eneste siger noget til personen. Ikke én går hen og siger, "Hey slukker du ikke lige for musikken?". Ikke en gang billetkontrollørerne siger noget.
Jeg tør jo heller ikke selv gå derhen. Jeg sidder bare her og bliver mere og mere irriteret. Prøver at skrue højt op for min egen musik (som jeg selvfølgelig har i høretelefoner). Det vildeste er nok at skrive nogle sure tweets, eller skule ondt henimod personen. Men ingen tør tage den konfrontation, at gå hen og sige til nogen, at det er enormt irriterende at de spiller lorte musik, som vi alle kan høre.
Der er ingen der tør, fordi så skal de jo tage kontakt til andre mennesker - så skal de ud fra deres egen lille private boble, som alle gemmer sig i i det offentlige rum. Og jeg gør det selv, 100%. Jeg elsker at jeg kan være mig selv, at jeg ikke skal konfronteres med andre mennesker, bare fordi jeg er udenfor hjemmet. Det fair. Det betyder så bare også, at ingen tør gøre noget, når nogle går total udenfor normen, og opfører sig på en hel anden måde end vi forventer man gør.
Bare lige en tanke jeg havde, lige nu, når jeg har siddet i 1 time og hørt på noget lorte musik, på et sprog jeg ikke kender, som spilles højt i det tog jeg sidder i - som så også lige er 25 minutter forsinket. øv.
Nogle dage er dårlige og man kan intet overskue, nogle dage er fine. Hvis man sidder og arbejder, skal der helst være helt stille, og så kan man godt blive meget vred på to tøser der taler højt og griner sammen, en lille dreng som synger hele vejen, eller gamle mennesker der ikke kan stoppe med at tale.
Især Danmark er et specielt land. Det er ude fra normalen, hvis en fremmed taler til dig i toget eller bussen - og det er kun gamle mennesker der gør det af og til. Så skal man også være i humør til det. Jeg plejer bare at tage min høflighed på, og svare igen. Nogle gange stopper de med at tale, nogle gange er det hele vejen du får lov til at høre på dem. Det kan være super hyggeligt - talte en gang med en kunstner fra Island, som havde boet i næsten alle lande, kendte den oprindelige historie på hvorfor alle mulige lande fik de lande de fik (altid efter en kvinde), og var forarget over hvor mange gamle ord unge ikke kendte, at de ikke lærte i skolen hvor ord stammer fra - fx. navnet på Odense. Nå ja, og så var teknologi noget af det værste - sjovt når jeg så fortalte ham jeg studerede Medievidenskab.
Men der er bare de her regler, og når turen med toget er ens hverdag, så bliver man meget vant til hvordan tingene er og hvordan de skal være - hvis folk ikke følger de regler, kan man på dårlige dage blive virkelig irriteret.
Der er så også bare sociale regler, hvordan man opfører sig i det offentlige rum, som der ikke burde være så svære at forstå. Og så alligevel.
Jeg har flere gange oplevet det her - Folk der spiller HØJT musik, på højtaler, i toget. Så højt musik, så alle kan høre det. En tog kupé hvor alle er helt stille, sidde på deres computere, arbejder - der er ikke en gang nogen der taler. MEN, en idiot sidder og spiller højt musik og forstyrer alle 20+ mennesker der sidde her.
Hvad helvede er det for en måde at opføre sig på? Jeg bliver så træt. Hvordan kan man ikke have nogen som helst forståelse for det offentlige rum, hvordan kan man ikke se, at det er total socialt upassende og uacceptabelt. Hvordan kan man være så ego-centret at man ikke forstår, at selvfølgelig gider folk ikke høre på dit musik?Det er en så genvendende ting, at jeg næsten forventer det, når jeg sætter mig i toget. Jeg har oftere hørt folk spille højt musik i intercity toget end i en BUS eller et S-tog. WTF IS THIS???
 |
| Lidt agressiv på twitter |
Jeg tør jo heller ikke selv gå derhen. Jeg sidder bare her og bliver mere og mere irriteret. Prøver at skrue højt op for min egen musik (som jeg selvfølgelig har i høretelefoner). Det vildeste er nok at skrive nogle sure tweets, eller skule ondt henimod personen. Men ingen tør tage den konfrontation, at gå hen og sige til nogen, at det er enormt irriterende at de spiller lorte musik, som vi alle kan høre.
Der er ingen der tør, fordi så skal de jo tage kontakt til andre mennesker - så skal de ud fra deres egen lille private boble, som alle gemmer sig i i det offentlige rum. Og jeg gør det selv, 100%. Jeg elsker at jeg kan være mig selv, at jeg ikke skal konfronteres med andre mennesker, bare fordi jeg er udenfor hjemmet. Det fair. Det betyder så bare også, at ingen tør gøre noget, når nogle går total udenfor normen, og opfører sig på en hel anden måde end vi forventer man gør.
Bare lige en tanke jeg havde, lige nu, når jeg har siddet i 1 time og hørt på noget lorte musik, på et sprog jeg ikke kender, som spilles højt i det tog jeg sidder i - som så også lige er 25 minutter forsinket. øv.
tirsdag den 26. maj 2015
torsdag den 17. oktober 2013
Sure kunder jeg ikke kan hjælpe i supermarkeder.
Jeg deler smagsprøver ud i forskellige supermarkeder, og står derfor bare der og spørger folk om de vil smage. Sidste weekend var jeg i et supermarked tæt på centrum at København. Af en eller anden grund var der småt med mennesker og ingen gad at smage. Tilgengæld ville folk gerne have hjælp (jeg var åbenbart den eneste person man for det meste kunne finde i butikken). Så jeg blev oftes spurgt om hvor den og den vare var - og om de havde det, og der ikke kunne åbnes en kasse og hvordan det og det kunne være.
Efter at ha' stået sådan et sted i omkring 8 timer, begynder man at vide hvor nogle af tingene er (især når man har intet andet at gøre end at glo på de ting man kan få øje på), og så er det en super dejlig følelse når man kan hjælpe folk og ikke skal sige "Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, for jeg arbejder her som sådan ikke. Men du kan spørge en af medarbejderne.". Ca. 50% af de mennesker jeg fortæller dette, er helt forstående, nogle underskylder endda - den anden 50% forstår det ikke, eller bliver direkte vrede. Nogle gange er jeg sikker på de mistænker mig for at lyve.
Værst blev det dog, da nogle kunder havde problemer med flaskeautomaten. Og da jeg gik forbi klagede de til mig, og jeg måtte fortælle at jeg ikke arbejdede der, men delte smagsprøver ud, og at de måtte tage fat i en anden medarbejder. Jeg gik derefter ud på lageret hvor jeg skulle pakke mine ting sammen. Efter lidt tid begyndte de at hamre på væggen ind til lageret, meget voldsomt. Lidt efter åbnede de en lille låge der var og råbte af mig. Jeg var åbenbart den ENE person de mente skulle lave den flaskeautomat. Den måde de opførte sig på var faktisk lidt skræmmende og truende. Jeg gik efter dette ud endnu en gang, og fortalte dem at jeg intet kunne gøre, jeg arbejdede her ikke - men jeg ville finde en medarbejder til dem. Så, det ikke altid folk er helt venlige i supermarkeder.
onsdag den 29. maj 2013
lørdag den 11. maj 2013
tirsdag den 2. april 2013
torsdag den 21. marts 2013
mandag den 11. februar 2013
søndag den 1. juli 2012
Sommer tid - Juni
Billeder taget med min mobil (redigeret med instagram - ellers ville de være ekstra dårlige xD)
Abonner på:
Opslag (Atom)