Hvis sociale medier var mennesker

Troye Sivans musikvideo-triologi

Troye Sivan er en kun 20-årig australsk skuespiller, musiker og youtuber! yay. Han er super sød, og ret australsk. I kender helt klart hans sang 'Wild'.
Hvad jeg vil tale om, er hans musikervideoer.

Der er blevet skabt en lille musik-video trilogi, som hedder 'Blue neighbourhood'. Det kommer fra hans første sang 'Wild' hvor han synger:

Leave this blue neighbourhood
Never knew loving could hurt this good
And it drives me wild

Part 1
Den første video er sådan set også til 'Wild'. Her er der fokus på to drenge som leger sammen. Den er super flot filmet, og det er enormt naturligt. Man bliver helt glad og varm indeni og helt rørt af det tydelige fantastiske, nærværende, tætte og specielle forhold de har til hinanden, hvor de tydeligvis føler sig aller bedst tilpas og lyser og lever i hinandens selskab.
Samtidig ser man Troye Sivan med sine 19/20 år synge, og man får lidt følelse af at det er ham som lille man ser, med hans ven (Troye er den mørkhårede).

Se videoen nu, og så vil jeg uddybe den endnu mere længere nede:



Som videoen udvikler sig, er der en parallel historie med en mand, faren til vennen, som sidder og drikker og til sidst bliver voldelige. Den stakkels søn, som er Troyes ven, må tage ansvar og faktisk prøve at få faren stoppet, og må derefter gå hjem med sin far. Man kan mærke den udenfor-følelse som faren udsætter sin søn for. Sønnen må gå væk med sin voldelige far, imens Troye står og kigger på ham, med sin egen far. Troyes far holder om ham og man kan tydelig se den store forskel der på, mellem en kærlig far og så vennens voldelige egoistiske far. Den måde de to drenge kigger efter hinanden må, kan man tydelig mærke det - det specielle forhold, og det der udenfor deres vilje skiller dem ad. Fantastisk filmet og fantastisk den måde de har fået følelserne ud af drengene.

Filmen slutter med en cliffhanger - de to drenge, nu ældre, kysser hinanden.

Part 2
Og så er vi nået til den video som fik premiere i dag. Nemlig 'Blue neighbourhood part 2' som er lavet til sangen ' Fools'. Og i sammenligning til 'Wild', som virkelig rørte mig helt inde i - så rørte 'Fools' mig så voldsomt, at jeg sad og tudede hele videoen igennem. (Nu når jeg bare hører sangen, får jeg også tårer i øjnene)
De to drenge er, som vi forstår fra slutningen af den forrige, tydeligvis forelsket i hinanden, og deres forhold er jo selvfølgelig styrket af hvor meget de har betydet for hinanden hele deres liv, også som børn. Problemet består i vennens voldelige far, som har fundet ud af de er sammen. En enormt intens, rørende og smuk klipning sker, hvor der klippes mellem de to unge drenge være sammen og så en anden historie hvor faren slår løs på den stakkels søn. Fantastisk sammenligning mellem de to ydrepunkter, og understreget ekstra ved at det sker i samme rum. Så smukt. Se videoen, og så vil jeg uddybe længere nede:


Ja, hvad siger I så? Sikke en omgang hva? Wow...

Jeg vil lige komme med to citater fra sangen:

I am tired of this place,
I hope people change
I need time to replace what I gave away 

I see swimming pools and living rooms and aeroplanes
I see a little house on the hill and childrens' names

Igen, understøtter de små citater videoerne, især "childrens names" synes jeg virkelig rammer.

Vennen/kæresten må overbevise sin far om, at han ikke vil have noget med Troye at gøre mere. Der er en scene, hvor han står med sin far og reparerer en båd, og Troye så kommer.  Wow, den scene rammer mig bare direkte i maven. Troye som intet aner og bliver efterladt, og den stakkels dreng som må ofre alt for at beslutte Troye, og såre ham. (Jeg får en Moulin Rouge! følelse her).

Den scene starter med Troye som går igennem bådene, og der parallelklippes til dem som små der løber rundt. Og man kan bare mærke det, man ved der kommer en form for konfrontation, man ved noget vil ske. Og så ser de hinanden. Og det blik Troye har i øjnene, han ved intet. han er bare glad for at se vennen - men så når vennen går hen imod ham, kan man se blikket ændres og han forstår og kan se at vennen ikke er sig selv, der er noget galt. Det knuser bare mit hjerte. Især den måde Troye prøver at holde om ham, at være kærlig, at få ham til at opføre sig normalt - han har jo total ændret sig vennen. Og vennen prøver desperat bare at få det gjort - at få Troye til at gå, at slutte det.

Først tror man vennen/kæresten gør op med Troye, fordi han ikke kan klare modstanden fra sin far, og man bliver så ked af det over, at faren har så stor virkning og overtagelse i hans liv. Til sidst i videoen, kommer der et klip fra slagsmålet mellem faren og sønner, og man hører at han truer med at slå både sønnen og Troye ihjel hvis de er sammen igen. Og pludselig forstår man det hele lidt mere indtrængende....

Jeg håber på at se Troye i lidt flere film snart

Det vildeste er næsten den cliffhanger der er på den anden video - starten af tredje og sidste del i video trilogien - En begravelse... men vis?

(eneste lille negative ting at sige, er den fucking irriterende product-placement og mega tydelige reklame for den der computer.)

Part 3? 
- ja, den er ikke kommet ud endnu, og jeg er blevet total sat ud på kanten af stolen, med tårerne løbende ned af mit ansigt efter de to første musikvideoer. Hvornår den sidste del kommer ved jeg ikke. Alle håber jo på det er faren som er død, men efter den stemning og smerte der har været i de to andre videoer, så kan man vidst ikke helt regne med en happy-ending. 

Fantastisk

Hvidvaskning af karakterer

Hollywood er så glade for hvide skuespillere, at de ansætter dem i roller som er native-amerikanske, asiatiske, latinamerikanske osv. I gamle dage malede vi hvide danskere sorte i hoved, når de skulle spille ”negermænd”, men det er på nogle punkter ikke langt fra nutiden.
Det er ret aktuelt, hvis vi ser på en kommende film som ‘PAN’. Dette kan virkelig bringe sindene i kog, især fordi det er så repræsentativt for hvordan film gennemsnitligt tager sig ud. Nemlig, at man vælger at caste en hel hvid 30 årig(!) kvinde, til at spille lille indianske Tiger Lily.

Eller hvad med en film som ‘Exodus’ som handler om egyptere og egyptiske guder, som så vælger at ansatte lutter hvide skuespillere (hvordan kan det være at halv indiske, halvt britiske Ben Kingsley altid bliver tilkaldt når der skal castes en hvilken som helst ikke-hvid rolle?). Hvad med Johnny Depp i ’The Lone Ranger’? Eller Jake Gyllenhaal i ’Prince of Persia’? Tænk en gang, at jeg bliver nødt til at fremhæve en skør komediefilm med Ben Stiller som ‘Nat på museet’, som et positivt eksempel på, når det en sjælden gang lykkes dem at ansætte skuespillere med den rigtige etniske baggrund (Rami Malek som farao).
Det er en sørgelig realitet, at Hollywood hvidvasker deres karakterer. Man tror det er løgn, og undrer sig over hvorfor det dog kan fortsætte – så stor en mangel kan der da ikke være på gode native-amerikanske skuespillere?

Love

Jeg elsker dem ubeskriveligt højt. Men efter godt 7 år, er det jo ikke det samme. Popularitet har ændret dem, og det er jo ikke underligt. Den første koncert 2008 vil altid være den bedste og det største. Men nøj hvor jeg trods alt elsker dem.  Der skal ikke gå 5 år igen, det håber jeg de lover! Kom snart igen mine søde venner, jeg kan ikke klare at gå så lang tid uden at se mit yndlingsband igen. Kærlighed her fra! Næste gang, skrug op for Dannys mikrofon, og giv Glen en bedre plads!