Musikvideo Bedømmelser
Film/Anmeldelser
Kreativ

Gi' siden et par sekunder til at gennemlæse


Sider

onsdag den 9. marts 2016

Pendler-livet: Højt musik

Jeg er jo pendler, og rejser fra København til Odense, og fra Odense til København. Jeg sidder på en dag ca. 3 timer i et tog. Det er hurtigt man får vaner og holdninger til hvordan tingene skal være.
Nogle dage er dårlige og man kan intet overskue, nogle dage er fine. Hvis man sidder og arbejder, skal der helst være helt stille, og så kan man godt blive meget vred på to tøser der taler højt og griner sammen, en lille dreng som synger hele vejen, eller gamle mennesker der ikke kan stoppe med at tale.

Der er nogle sociale regler, som gælder, som ikke er sagte men som ligger i samfundet. Ting vi synes er god opførsel og ting der ikke er. Måske har vi lært dem da vi var små af vores forældre, måske har vi bare fulgt med strømmen og gjort som andre.

Især Danmark er et specielt land. Det er ude fra normalen, hvis en fremmed taler til dig i toget eller bussen - og det er kun gamle mennesker der gør det af og til. Så skal man også være i humør til det. Jeg plejer bare at tage min høflighed på, og svare igen. Nogle gange stopper de med at tale, nogle gange er det hele vejen du får lov til at høre på dem. Det kan være super hyggeligt - talte en gang med en kunstner fra Island, som havde boet i næsten alle lande, kendte den oprindelige historie på hvorfor alle mulige lande fik de lande de fik (altid efter en kvinde), og var forarget over hvor mange gamle ord unge ikke kendte, at de ikke lærte i skolen hvor ord stammer fra - fx. navnet på Odense. Nå ja, og så var teknologi noget af det værste - sjovt når jeg så fortalte ham jeg studerede Medievidenskab.
Men der er bare de her regler, og når turen med toget er ens hverdag, så bliver man meget vant til hvordan tingene er og hvordan de skal være - hvis folk ikke følger de regler, kan man på dårlige dage blive virkelig irriteret.

Der er så også bare sociale regler, hvordan man opfører sig i det offentlige rum, som der ikke burde være så svære at forstå. Og så alligevel.
Jeg har flere gange oplevet det her - Folk der spiller HØJT musik, på højtaler, i toget. Så højt musik, så alle kan høre det. En tog kupé hvor alle er helt stille, sidde på deres computere, arbejder - der er ikke en gang nogen der taler. MEN, en idiot sidder og spiller højt musik og forstyrer alle 20+ mennesker der sidde her.
Hvad helvede er det for en måde at opføre sig på? Jeg bliver så træt. Hvordan kan man ikke have nogen som helst forståelse for det offentlige rum, hvordan kan man ikke se, at det er total socialt upassende og uacceptabelt. Hvordan kan man være så ego-centret at man ikke forstår, at selvfølgelig gider folk ikke høre på dit musik?
Det er en så genvendende ting, at jeg næsten forventer det, når jeg sætter mig i toget. Jeg har oftere hørt folk spille højt musik i intercity toget end i en BUS eller et S-tog. WTF IS THIS???

Lidt agressiv på twitter
Men det er næsten endnu mere interessant, at ikke en eneste siger noget til personen. Ikke én går hen og siger, "Hey slukker du ikke lige for musikken?". Ikke en gang billetkontrollørerne siger noget.
Jeg tør jo heller ikke selv gå derhen. Jeg sidder bare her og bliver mere og mere irriteret. Prøver at skrue højt op for min egen musik (som jeg selvfølgelig har i høretelefoner). Det vildeste er nok at skrive nogle sure tweets, eller skule ondt henimod personen. Men ingen tør tage den konfrontation, at gå hen og sige til nogen, at det er enormt irriterende at de spiller lorte musik, som vi alle kan høre.

Der er ingen der tør, fordi så skal de jo tage kontakt til andre mennesker - så skal de ud fra deres egen lille private boble, som alle gemmer sig i i det offentlige rum. Og jeg gør det selv, 100%. Jeg elsker at jeg kan være mig selv, at jeg ikke skal konfronteres med andre mennesker, bare fordi jeg er udenfor hjemmet. Det fair. Det betyder så bare også, at ingen tør gøre noget, når nogle går total udenfor normen, og opfører sig på en hel anden måde end vi forventer man gør.


Bare lige en tanke jeg havde, lige nu, når jeg har siddet i 1 time og hørt på noget lorte musik, på et sprog jeg ikke kender, som spilles højt i det tog jeg sidder i - som så også lige er 25 minutter forsinket. øv.

Ingen kommentarer: