Min anmeldelse af Alice in Wonderland
Alice in Underland
Alice er blevet voksen. Eller er hun nu virkelig det? Indeni er Alice stadig et lille barn, selvom hun nu er fyldt 19 år. Hun er en smule skør, men det er alle de bedste mennesker jo, ikke? Det havde Alices far altid fortalt hende. Med den ældre Alice, spillet af den 20 årige Mia Wasikowska, begiver vi os ud på en fantastisk rejse med flyveture på hatte, soldater som ligner spillekort og folk der kommer for sent til te. Instruktøren Tim Burtons præg er tydeligt lagt på filmen, så det kan jo ikke være mere end genialt. Teknisk er denne film fantastisk lavet og den er i hvert fald ikke et svigt for hvor langt vi er nået med animationen. Du føler dig opslugt af den fantastiske verden og de underholdende karakterer.
Underland
Under sit forsøg på at slippe væk fra et frieri, følger Alice efter en ivrig og travl kanin og falder ned i et overnaturligt dybt hul. Hun ender i en overdreven e
ventyrverden, med overdimensionerede blomster der kan tale og kæmpe planter i alle mulige tropiske farver, samt mystiske væsner som alle vil hende noget. Imens føler hun i sine tanker at hun har været her før.
Men denne gang ender hun ikke i sit eget ”Wonderland” men i ”Underland”. Det er godt nok den samme verden, men som hun bare altid selv har kaldt ”Wonderland”, men i sin naive barndom har hun misforstået navnet, hvilket Tim Burton som en genial detalje har fået ind i sin film, som at være ”Underland”.
Dén Alice?
I Underland er der stor forvirring om Alice er den ”rigtige” Alice. Kaninen hun havde fuldt efter fra starten, holder fast i at han altså har fundet den rigtige Alice denne gang. I Alices forvirring bliver hun ført hen til en blå kålorm, med en hvis kendt stemme som tilhører skuespilleren Alan Rickman. Kålormen fortæller hende søvnigt, at en bestemt Alice skal redde dem alle sammen på ” Frabjous Day”. Den dag vil Alice vende tilbage og slå ”the Jabberwocky” ihjel og på den måde redde Underland, fra den storhoved ”The Red Queen” som er helt vild med at hukke folks hoveder af. Alice er sikker på hun ikke er dén Alice og at hun helt sikkert drømmer.
Til teselskab
På sin vej i Underland møder hun The Cheshire Cat, eller filurkatten som den hedder på dansk. Det er en kat i vilde lilla og pink farver, som hele tiden for-svinder og ikke gider interessere sig for politik.
Senere ved et teselskab møder hun The March
Hare, Dormouse og ikke mindst ”The mad Hatter”, som er spillet af den fabelagtige Johnny Depp, som nu er i sin syvende film hvor Tim Burton er instruktør. De to har et helt specielt forhold og især faktummet at Johnny godt kan lide at spille fjollede figurer, får dem til at lave nogle fantastiske film sammen.
Den skøre hattemager er helt igennem sikker på at Alice er den rigtige. Og som han fint understreger, ”I would know him anywhere”, som også viser at han har lavet mange hatte, hvor han har brugt kviksølv til fremstillingen. Efter det slæber han Alice hen over et bord, selvfølgelig uden tanke for at gå udenom. Han fortæller hende om sin under-søgelse af ord som begynder med bogstavet M og sin forundring over hvorfor ”a raven is like a writing desk”.
Nu er dilemmaet for Alice at hun skal finde ud af om hun nu er dén Alice? Og om det her nu virkelig er en drøm? Vil hun kæmpe mod ”the Jabberwocky”, for at redde Underland fra ”The Red Queen”, selvom hun er sikker på hun aldrig vil slå nogen eller noget ihjel? Da hattemageren bliver taget til fange, tager handlingen fat.
Bedre 3D
Det er nu om dage meget moderne at bruge 3D og det er derfor begyndt at bli-ve brugt i alle film. Alice in Wonderland er ingen undtagelse. Jeg er selv ikke særlig begejstret for 3D og især ikke når der bliver stillet uskarpt og skarpt i det samme billede, det ser unaturligt ud og forvirrer øjnene mere end 3D i forvejen gør. Men denne gang er det nu meget godt løst. 3D’en er brugt mere til dybde i billedet og en gang imellem får man en kop smidt i hoved. Men ellers er der ikke så mange af de der lige op i ansigtet oplevelser.
Disney a lá Tim Burton
Heldigvis bærer filmen ikke så meget præg af at det er en Disney film, men mest at det er typisk Tim Burton film. Den derfor kan tilføjes til bunken af hans mange mystiske og unikke projekter. Dog er der stadig en smule Disney og den amerikanske sjæl i filmen. Hvis det ikke var Tim Burton der var instruktøren, hvis ikke skuespillere som Johnny Depp og Helena Bonham Carter var på rollelisten og der ikke var alt den humor i, så ville filmen nok være for meget amerikansk bræk fornemmelse.
Ikke den typiske børnefilm
Selvom historien om Alice i eventyrland, oprindeligt er en historie for børn, så er filmen lavet på en niveau så den også er for det voksne publikum. Der bliver anbefalet at man skal være 11 år for at se filmen og på den måde er det ikke en børnefilm. Der er nogle få kampscener som måske kunne blive for voldsomme for de mindre børn, via de livlige anima-tioner og måske en smule skræmmende væsner. Men i nordens største biograf helt fyldt op med folk i mange aldre, var der masser som grinede og virkede beta-gede af den eventyrlige filmoplevelse. Hvilken jeg kun kunne slutte mig til. Og så gør det jo på ingen måde nogen skade med så dygtige skuespillere som helt klart løfter filmen op på et endnu højere plan. Sammen med de mange morsomme replikker og indslag, samt alle de skøre karakterer med hver deres mærkelig måde at opføre sig på, som ikke på nogen måde kunne undværes i denne film.
Det er i hvert fald helt igennem en film, som jeg vil anbefale de fleste mennesker at gå ind og se. Den er unik på sin egen måde, selvom en historie som den, ikke er helt nyopfunden. Tim Burton alene som instruktør er på sin måde noget helt specielt og fans af hans arbejde vil i hvert fald ikke blive skuffet.
Alice in Underland
Af Line FS
Underland
Under sit forsøg på at slippe væk fra et frieri, følger Alice efter en ivrig og travl kanin og falder ned i et overnaturligt dybt hul. Hun ender i en overdreven e
ventyrverden, med overdimensionerede blomster der kan tale og kæmpe planter i alle mulige tropiske farver, samt mystiske væsner som alle vil hende noget. Imens føler hun i sine tanker at hun har været her før.Men denne gang ender hun ikke i sit eget ”Wonderland” men i ”Underland”. Det er godt nok den samme verden, men som hun bare altid selv har kaldt ”Wonderland”, men i sin naive barndom har hun misforstået navnet, hvilket Tim Burton som en genial detalje har fået ind i sin film, som at være ”Underland”.
Dén Alice?
I Underland er der stor forvirring om Alice er den ”rigtige” Alice. Kaninen hun havde fuldt efter fra starten, holder fast i at han altså har fundet den rigtige Alice denne gang. I Alices forvirring bliver hun ført hen til en blå kålorm, med en hvis kendt stemme som tilhører skuespilleren Alan Rickman. Kålormen fortæller hende søvnigt, at en bestemt Alice skal redde dem alle sammen på ” Frabjous Day”. Den dag vil Alice vende tilbage og slå ”the Jabberwocky” ihjel og på den måde redde Underland, fra den storhoved ”The Red Queen” som er helt vild med at hukke folks hoveder af. Alice er sikker på hun ikke er dén Alice og at hun helt sikkert drømmer.
Til teselskab
På sin vej i Underland møder hun The Cheshire Cat, eller filurkatten som den hedder på dansk. Det er en kat i vilde lilla og pink farver, som hele tiden for-svinder og ikke gider interessere sig for politik.
Senere ved et teselskab møder hun The March
Hare, Dormouse og ikke mindst ”The mad Hatter”, som er spillet af den fabelagtige Johnny Depp, som nu er i sin syvende film hvor Tim Burton er instruktør. De to har et helt specielt forhold og især faktummet at Johnny godt kan lide at spille fjollede figurer, får dem til at lave nogle fantastiske film sammen.Den skøre hattemager er helt igennem sikker på at Alice er den rigtige. Og som han fint understreger, ”I would know him anywhere”, som også viser at han har lavet mange hatte, hvor han har brugt kviksølv til fremstillingen. Efter det slæber han Alice hen over et bord, selvfølgelig uden tanke for at gå udenom. Han fortæller hende om sin under-søgelse af ord som begynder med bogstavet M og sin forundring over hvorfor ”a raven is like a writing desk”.
Nu er dilemmaet for Alice at hun skal finde ud af om hun nu er dén Alice? Og om det her nu virkelig er en drøm? Vil hun kæmpe mod ”the Jabberwocky”, for at redde Underland fra ”The Red Queen”, selvom hun er sikker på hun aldrig vil slå nogen eller noget ihjel? Da hattemageren bliver taget til fange, tager handlingen fat.
Bedre 3D
Det er nu om dage meget moderne at bruge 3D og det er derfor begyndt at bli-ve brugt i alle film. Alice in Wonderland er ingen undtagelse. Jeg er selv ikke særlig begejstret for 3D og især ikke når der bliver stillet uskarpt og skarpt i det samme billede, det ser unaturligt ud og forvirrer øjnene mere end 3D i forvejen gør. Men denne gang er det nu meget godt løst. 3D’en er brugt mere til dybde i billedet og en gang imellem får man en kop smidt i hoved. Men ellers er der ikke så mange af de der lige op i ansigtet oplevelser.
Disney a lá Tim BurtonHeldigvis bærer filmen ikke så meget præg af at det er en Disney film, men mest at det er typisk Tim Burton film. Den derfor kan tilføjes til bunken af hans mange mystiske og unikke projekter. Dog er der stadig en smule Disney og den amerikanske sjæl i filmen. Hvis det ikke var Tim Burton der var instruktøren, hvis ikke skuespillere som Johnny Depp og Helena Bonham Carter var på rollelisten og der ikke var alt den humor i, så ville filmen nok være for meget amerikansk bræk fornemmelse.
Ikke den typiske børnefilm
Selvom historien om Alice i eventyrland, oprindeligt er en historie for børn, så er filmen lavet på en niveau så den også er for det voksne publikum. Der bliver anbefalet at man skal være 11 år for at se filmen og på den måde er det ikke en børnefilm. Der er nogle få kampscener som måske kunne blive for voldsomme for de mindre børn, via de livlige anima-tioner og måske en smule skræmmende væsner. Men i nordens største biograf helt fyldt op med folk i mange aldre, var der masser som grinede og virkede beta-gede af den eventyrlige filmoplevelse. Hvilken jeg kun kunne slutte mig til. Og så gør det jo på ingen måde nogen skade med så dygtige skuespillere som helt klart løfter filmen op på et endnu højere plan. Sammen med de mange morsomme replikker og indslag, samt alle de skøre karakterer med hver deres mærkelig måde at opføre sig på, som ikke på nogen måde kunne undværes i denne film.
Det er i hvert fald helt igennem en film, som jeg vil anbefale de fleste mennesker at gå ind og se. Den er unik på sin egen måde, selvom en historie som den, ikke er helt nyopfunden. Tim Burton alene som instruktør er på sin måde noget helt specielt og fans af hans arbejde vil i hvert fald ikke blive skuffet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar