Hvidstengruppen

Den her film, den rammer dig VIRKELIG, den bryder helt igennem. Jeg siger jer, den her film er et enormt fantastisk, den er virkelig virkelig VIRKELIG gennembankende fantastisk! Jeg er SÅ imponerede over den og den overraskede mig helt enormt. Jeg mener, ud fra dens grimme plakat og traileren, forventede jeg ikke vildt meget, men jeg siger jer.. JEG SIGER JER, jeg kunne ALDRIG have forventet sådan en film.

Speciel filmstil:

Filmen er virkelig unik. Hvis vi først ser på stilen. I starten synes jeg der var noget helt galt, noget der ikke rigtig fungerede, det undrede mig. Synes det hele var lidt falsk på en måde.. de spillede dårligt troede jeg, og det var lidt akavet og underligt. Men! Jeg fandt ud af, at det er på grund af filmens stil, i virkeligheden er den helt utrolig realistisk, den måde de spiller på, den måde det hele er sat op - det er som om vi er blevet sat direkte ind i en tidsmaskine og rejst tilbage til virkeligheden og set det som det VAR. Og, vi er ikke vant til at se sådanne film, vi er ikke vant til at se skuespil som det, der er altid noget filmisk ekstra, noget overdrevenhed, noget som gør man tydeligt kan se det er lavet til filmen. Men ikke her, stilen var sådan, og når først man kom IND i filmen, wow, så fangede den en HELT enormt! Den rev en ind i historien.

Filmen er SÅ oprigtig og SÅ realistisk og troværdig. Det er så tydeligt alt den hjælp de har fået fra folk som har kendt, eller været del af den ægte historie - folk som selv har været der og oplevet det. Det er SÅ tydeligt at der har været så meget research, hvor godt og dybt de er gået ind i personerne, i sitationerne, begivenhederne - alt der skete. Det er så gennemtænkt og se gennemgået - og det er dét som bare gør den film så unik og får den til at fungere så godt.

Ustoppelig tuderi:

Den var dog helt uendelig rørende den film. Man levede sig dybt ind I filmen. Sad og bed næsten mine negle på nogle tidspunkter, mit hjerte hamrede afsted og jeg trak vejret vildt hurtigt fordi det var så spændende, og lagde endda mærke til det selv og tænkte, wow Line du lever dig ind i filmen. Var heltude på kanten, og følte næsten i visse tilfælde jeg var personerne selv.

Den sidste halvdel af filmen (noget i den stil, aner jo selvfølgelig ikke hvor lang tid der går) var helt enormt sørgelig. Virkelig rammende, og det blev VED!! Igen og igen skete der noget, så jeg begyndte at tude helt enormt. Det blev værre og værre, og til sidst var det bare som om jeg græd hele tiden, og jeg kunne IKKE stoppe det. Sad endda med lukkede øjne for at stoppe tårerne, og prøvede virkelig at trække vejret igennem, men det rørte mig simpelthen så dybt. Det gjorde næsten helt ondt, og det var bare så sørgeligt. Man kan næsten begynde at græde når man tænker over det. Og når man så har levet sig så dybt ind i historien, som om det er en selv og ens familie. Det er helt enormt lang tid siden jeg har grædt så meget over en film, tårerne trillede bare ned.

Men så skal det siges, at selvom det varede lang tid den del hvor jeg græd, så var det SLET ikke for meget. Det var på ingen måde for meget så meget jeg græd, og så meget der blev lagt vægt på. Der var intet tidspunkt hvor man tænkte ”eej, nu er det sgu lidt for meget det her”. Det var så oprigtigt, og helt perfekt! Det var HELT som det skulle være, og SLET ikke for meget.

Alt i alt. Jeg Kan VIRKELIG anbefalde alle at se den her film. Den er en stor del af Danmarks historie, og det er simpelthen så fantastisk fortalt. Smuk film, fantastisk film, rørende film! SKAL SES!!

Virkelig flot debut for Anne-Grethe Bjarup Riis!!