8 dages intens Roskilde Festival er netop overstået.
Dagene fordelt således: fredag d. 26 kl. 16 møder jeg ved indgang Vest, og ligger i kø med højskolen, fordi man åbenbart skal have plads i et godt camping område.
lørdag d. 27 kl. 16 åbner de endelig op for campingpladsen, og efter at have siddet i 4 timers regn, slæber vi vores ting et par kilometer til hvor vi skal bo. Søndag aften - tirsdag morgen er jeg hjemme i Brønshøj.
Tirsdag stener vi i varmen.
Onsdag-lørdag musikdage!!!!
Ligger i kø under presenning fordi det regner |
Men det var det værd. Om natten var det koldt, en nat så koldt, at jeg lå og rystede og ikke kunne sove. Om morgen vågnede man kl. 8 fordi solen varmede teltet så meget op at det var en sauna og man ikke kunne være derinde uden at koger op og ikke kunne trække vejret!! Og at man derfor fik meget lidt søvn.
Det er det værd, at der konstant er musik over alt, og man kan høre omkring 4 forskellige sange samtidig, da alle camps har deres eget anlæg. Også når man skal sov, det eneste tidspunkt der bare er lidt stille er ca. fra kl. 6-8 om morgen.
Det var det værd, at have ondt i hele kroppen, især over lænden, uafbrudt. Både fordi man gik og stod uafbrudt, og fordi man lå på et hård liggeunderlag i et telt, så ligegyldig hvilken stilling, gjorde det enormt ondt.
At der er så støvet, og det er over alt i luften, og der er ualmindeligt tørt. Og det er tisstøv, fordi folk tisser over alt. Støv som så også giver alle hoste!
At have brugt helt vildt klamme toiletter i 8 dage, og ikke at kunne blive ordentlig ren i så lang tid, fordi man med det samme sveder og bliver overdynget af støv og tis efter få sekunder.
Fulde folk og skrald over alt.
Det var det værd, at morgnerne og formiddagene var røvsyge og hårde at komme igennem. Det hele var det værd, for op af eftermiddagen og om aften, kom musikken, og nogle af de vildeste koncerter jeg nogen sinden har været til!
Muse torsdag d. 2. juli
Jeg havde forventet meget af koncerten, og var den jeg havde glædet mig aller mest til (ud over Paul McCartney). Muse har tidligere spillet i Danmark, og jeg har altid været ked af jeg ikke har være til koncert med dem.
Muse var fantastiske og sikke en fed oplevelse det var! Jeg kendte næsten alle sange, og stod helt foran i anden pit. Folk gik amok og det var en fed rock-stemning!
Marie Key fredag d. 3. juli
Det var sommer, det var eftermiddags sol, og det var dejlige Marie Key!
Man kan se hele koncerten på youtube!
Mew fredag d. 3 juli
Mew spillede kl. 1:30 om natten, og jeg var træt og øv, og skulle til koncerten helt alene. Alle andre skulle se Kygo og feste og være fulde. Jeg tænkte jeg nok ikke ville blive der hele tiden til kl. 3. Men nøj, den tanke kom jeg hurtigt fra. Mew var overvældende fantastiske, og en mega fed oplevelse. Jeg følte mig som 13 år igen, og gamle følelser skyldede ind over mig. Jeg kender så mange sange, og sikke en fantastisk genmøde med så dejlige sange. Søde Jonas Bjerre, er så simpelthen så nuttet, og så langt nede på jorden og rolig på en scene. Og det ikke fordi han er indelukket og ikke giver noget til publikum, han er bare så sød og rolig og afslappet. De var så glade alle sammen over at folk gad komme til deres koncert så sent om natten og holde sig vågne og ååh. Det var en fantastisk koncert, og en fed oplevelse. Jeg stod udenfor pitten, op af hegnet i venstre side, og kunne se alt!
Sir Paul McCartney lørdag d. 4 juli
Om dagen lørdag fik jeg det så dårligt at varmen, at jeg måtte tage hjem, og jeg var virkelig ked af det, for grunden til jeg blev der lørdag var at jeg bare SKULLE se Paul McCartney - det er FREAKING PAUL MCCARTNEY!! sindssygt. Min mor var så fantastisk at hun kørte mig tilbage til Roskilde, efter jeg havde sovet og fået det bedre, så jeg var der 21:30.
At se Paul McCartney spille live er nok den største musikoplevelse i mit liv! Jeg græd, alle andre græd. Det var en sindssyg oplevelse, og det er næsten ikke til at forstå. Og han spillede Blackbird som er min favorit Beatles sang, det er næsten ikke til at tro. Ord kan ikke beskrive den oplevelse.
Det er så vildt den energi den mand har, i den alder, hvor meget han hører hjemme på den scene, hvor meget overskud han har, hvor ubeskrivelig dygtig han er. Det så vildt. Han talte dansk, han lavede jokes, han dansede og han tog sig tid og kigge på os og takkede efter hver sang. Sikke et stort menneske, tænk at have oplevet ham i virkeligheden.
Andre opturer:
at være sammen med mine søde venner, R2D2-anlægget, det regnede ikke til en eneste koncert og den her pizza fra Gorms:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar