Musikvideo Bedømmelser
Film/Anmeldelser
Kreativ

Gi' siden et par sekunder til at gennemlæse


Sider

søndag den 21. september 2008

Min dansk stil xD

"Endelig var Alpha-beat færdige, de havde været ret kedelige, i forhold til alle de fede bands, vi havde set senere den dag og dagen før. Mig og min mor stod lidt og ventede på at folk de gik, jeg ville vente på at de var gået helt, men min mor sagde at vi skulle gå der hen med det samme. Og det var heldigt, for der var en del der blev stående. Heldigvis fik vi en plads næsten i midten og HELT foran, så jeg stod op af hegnet. Scenen var den største scene på festivalen, men var ikke så stor, og der kunne ikke stå så vildt mange foran den, ca. 1000. Men der var virkelig hyggeligt, på hele festivalen som lå i en skov, med en masse små scener rundt omkring.
Jeg var overrasket over der var så mange som stod der allerede, det havde jeg ikke regnet med, de fleste gange andre havde optrådt var folk først kommet en halv time før. Jeg havde ventet i ca. 5 måneder, og nu var der kun 2 timer til. at jeg skulle se The Rasmus for første gang.
Jeg stod ved siden af en russer med pink hår, og ved siden af hende var to finere som hun talte med, de havde talt med The Rasmus en masse gange, og havde mødt dem. Det var nok nogle, som tog med til alle koncerterne omkring i Finland. Pludselig kom trommeslageren fra The Rasmus, Aki, op på scenen. De finske piger råbte noget på finsk til ham, jeg vinkede til ham, og han vinkede tilbage til os. Så lidt efter kom bassisten Eero op på scenen for ligesom Aki, at se på scenen. Da han var gået igen, begynde jeg totalt at ryste. Jeg fik meget kvalme og var ved at græde. Det var på en måde først gået op for mig nu, at de virkelig ville komme. Det havde virket så uvirkeligt at jeg skulle se dem, og at de kom til Danmark, og så i en lille by ovre i Jylland. Men nu havde jeg jo set dem.
Min mor kom med noget at spise, jeg havde ikke lyst til noget, men spiste det alligevel.
Nu var klokken 21:30. Men de finske teknikere havde nogle problemer med lyden og blev forsinket. Endelig startede musikken, jeg var spændt og stod og hoppede. Så kom de ind. Wow! Det var vildt, mit hjerte hamrede løs og det var dejligt at kunne mærke bassen. Det var den mest fantastiske oplevelse. I starten var der en del i vejen med mikrofonen, men forsangeren, Lauri havde totalt styr på det og lavede sådan nogle håndtegn til en mand omme bag i, og fik lavet mikrofonen ordentligt.
De var fantastiske live. De spillede rigtig godt, og lavede et fantastisk fedt show, og snakkede mellem sangene. Til sidst, var der helt fyldt op med folk ved scenen. Der var fed stemning og jeg sang med på sangene, og hoppede og dansede. Det var så vildt. De fleste kendte ikke sangene, og sikkert heller ikke dem, men os helt foran dansede og sang højt med, og havde det virkelig fedt. Nogle gange smilede Lauri til mig, Aki smed også en trommestik til mig som jeg desværre ikke fik, fordi en dame ved siden af gik amok og prøvede at få den, så den endte hos en helt anden, og Eero hoppede ned fra scenen lige ved mig.
Efter de gik, prøvede min mor, nogle af de andre piger, og jeg at få en af deres playlist’er som sad fast på gulvet på scenen. En finsk mand gik rundt og smed dem ud. Til sidst fik vi en, men det var de finner som stod tæt på mig, som fik den. Efter det begynde jeg at græde fordi det havde været en så vild oplevelse.
Det var det mest fantastiske jeg har oplevet, og den er umuligt for mig at beskrive helt. Jeg kan stadig ikke forstå at jeg virkelig har set dem i virkeligheden, og at jeg var der."


- Man skulle skrive om en ferieoplevelse som har haft stor betydning for en...

og den må kun fylde 1-½ side... min fylder 2 og 3 linjer -.- haha xD

Ingen kommentarer: