Sådan endte min stil:

Finnerne kom til Jylland
Endelig var Alpha-beat færdige. De havde været ret kedelige i forhold til alle de fede bands, vi havde set tidligere den dag og dagen før. Min mor og jeg stod lidt og ventede på at folk de gik, jeg ville vente på at de var gået helt, men min mor sagde, at vi skulle gå der hen med det samme. Og det var heldigt, for der var en del, der blev stående. Heldigvis fik vi en plads næsten i midten og helt foran, så jeg stod op af hegnet. Scenen var den største scene på festivalen, men var ikke så stor, og der kunne ikke stå så vildt mange foran den, ca. 1000. Men der var virkelig hyggeligt på hele festivalen, som lå i en skov med en masse små scener rundt omkring.
Jeg var overrasket over der var så mange som stod der allerede, det havde jeg ikke regnet med. De fleste gange andre havde optrådt var folk først kommet en halv time før. Og jeg ville heller ikke have troet, at der ville være så mange, som så gerne ville se dem. Jeg havde ventet i ca. 5 måneder, men nu var der kun 2 timer til, at jeg skulle se The Rasmus for første gang.
Jeg stod ved siden af en russer med pink hår, og ved siden af hende var to finnere som hun talte med, de havde talt med The Rasmus en masse gange. Pludselig kom trommeslageren fra The Rasmus, Aki, op på scenen. De finske piger råbte noget på finsk til ham, jeg vinkede til ham, og han vinkede tilbage til os. Så lidt efter kom bassisten Eero op på scenen for ligesom Aki, at se på scenen. Da han var gået igen, begynde jeg totalt at ryste. Jeg fik meget kvalme og var ved at græde. Det var på en måde først gået op for mig nu, at de virkelig ville komme. Det havde virket så uvirkeligt, at jeg skulle se dem, og at de kom til Danmark, og så i en lille by, ovre i Jylland. Men nu havde jeg jo set dem. Min mor kom med noget at spise, jeg havde ikke lyst til noget, men spiste det alligevel.
Det var blevet lidt mørkere, men det var stadig rigtig varmt. De finske teknikere havde nogle problemer med lyden og blev forsinkede. Endelig startede musikken, jeg var spændt og stod og hoppede. Mit hjerte hamrede løs og jeg kunne ikke lade vær med at smile virkelig stort. Musikken startede og de kom ind. Wow! Det var vildt. I starten var der en del i vejen med mikrofonen, men forsangeren, Lauri, havde styr på det og lavede sådan nogle håndtegn til en mand omme bag i, og fik lavet mikrofonen ordentligt.
De var fantastiske live. De spillede rigtig godt, og lavede et fantastisk fedt show, og snakkede mellem sangene. Det var så vildt. Til sidst, var der helt fyldt op med folk ved scenen. Der var fed stemning og jeg sang med på sangene, og hoppede og dansede. De fleste kendte ikke sangene, og sikkert heller ikke The Rasmus, men os helt foran dansede og sang højt med, og havde det virkelig fedt. Nogle gange smilede Lauri til mig, Eero hoppede på et tidspunkt ned fra scenen lige ved mig, og Aki smed også en trommestik til mig som jeg desværre ikke fik, fordi en dame ved siden af gik amok og prøvede at få den, så den endte hos en helt anden.
Efter koncerten begynde jeg at græde, fordi det havde været en så vild oplevelse.
Det var det mest fantastiske jeg har oplevet og jeg kan stadig ikke forstå, at jeg virkelig har set dem i virkeligheden, og at jeg virkelig var der.